Siden introduktionen af køleteknologi i 1920'erne har Japan gjort betydelige fremskridt inden for kølekædelogistik. 1950'erne oplevede en stigning i efterspørgslen med stigningen på markedet for præfabrikerede fødevarer. I 1964 implementerede den japanske regering "Cold Chain Plan", der indvarslede en ny æra med lavtemperaturfordeling. Mellem 1950 og 1970 voksede Japans fryselagerkapacitet med en gennemsnitlig hastighed på 140.000 tons om året, og accelererede til 410.000 tons årligt i løbet af 1970'erne. I 1980 var den samlede kapacitet nået op på 7,54 millioner tons, hvilket understreger industriens hurtige udvikling.
Fra 2000 og frem gik Japans kølekædelogistik ind i en udviklingsfase af høj kvalitet. Ifølge Global Cold Chain Alliance nåede Japans kølelagerkapacitet 39,26 millioner kubikmeter i 2020, rangerende 10. globalt med en kapacitet pr. indbygger på 0,339 kubikmeter. Med 95 % af landbrugsprodukterne transporteret under køling og en fordærvelsesrate på under 5 %, har Japan etableret et robust kølekædesystem, der spænder fra produktion til forbrug.
Nøglefaktorer bag Japans kølekædesucces
Japans kølekædelogistik udmærker sig på tre nøgleområder: avanceret kølekædeteknologi, raffineret kølelagerstyring og udbredt logistikinformatisering.
1. Avanceret koldkædeteknologi
Kølekædelogistik er stærkt afhængig af banebrydende fryse- og emballeringsteknologier:
- Transport og emballage: Japanske virksomheder bruger kølebiler og isolerede køretøjer, der er skræddersyet til forskellige typer varer. Kølelastbiler har isolerede stativer og kølesystemer for at opretholde præcise temperaturer med overvågning i realtid via indbyggede optagere. Isolerede køretøjer er på den anden side udelukkende afhængige af specialkonstruerede karosserier for at opretholde lave temperaturer uden mekanisk køling.
- Bæredygtig praksis: Efter 2020 indførte Japan ammoniak- og ammoniak-CO2-kølesystemer for at udfase skadelige kølemidler. Derudover bruges avancerede emballagematerialer til at forhindre skade under transport, herunder beskyttende emballage til sarte frugter som kirsebær og jordbær. Japan anvender også genanvendelige containere for at øge transporteffektiviteten og reducere omkostningerne.
2. Raffineret kølelagerstyring
Japans køleanlæg er højt specialiserede, klassificeret i syv niveauer (C3 til F4) baseret på temperatur- og produktkrav. Over 85 % af faciliteterne er F-niveau (-20°C og derunder), hvor størstedelen er F1 (-20°C til -10°C).
- Effektiv udnyttelse af rummet: På grund af begrænset jordtilgængelighed er japanske kølefaciliteter typisk i flere niveauer med tilpassede temperaturzoner baseret på kundens behov.
- Strømlinet drift: Automatiserede opbevarings- og genfindingssystemer øger effektiviteten, mens problemfri kølekædestyring sikrer ingen temperaturafbrydelser under lastning og losning.
3. Logistikinformatisering
Japan har investeret kraftigt i logistikinformatisering for at forbedre effektiviteten og tilsynet.
- Elektronisk dataudveksling (EDI)systemer strømliner informationsbehandling, forbedrer ordrenøjagtighed og accelererer transaktionsstrømme.
- Realtidsovervågning: Køretøjer udstyret med GPS og kommunikationsenheder giver mulighed for optimeret routing og detaljeret sporing af leverancer, hvilket sikrer høje niveauer af ansvarlighed og effektivitet.
Konklusion
Japans blomstrende præfabrikerede fødevareindustri skylder meget af sin succes landets avancerede kølekædelogistik. Ved at udnytte banebrydende teknologi, raffineret ledelsespraksis og robust informatisering har Japan udviklet et omfattende kølekædesystem. Efterhånden som efterspørgslen efter færdigretter fortsætter med at vokse, tilbyder Japans kølekædeekspertise værdifulde lektioner til andre markeder.
https://www.jpfood.jp/zh-cn/industry-news/2024/11/05.html
Indlægstid: 18. nov. 2024