Siden introduktionen af køleteknologi i 1920'erne har Japan gjort betydelige fremskridt inden for koldkædelogistik. I 1950'erne oplevede en stigning i efterspørgslen med stigningen på det præfabrikerede fødevaremarked. I 1964 implementerede den japanske regering "Cold Chain Plan", der indførte en ny æra med lavtemperaturfordeling. Mellem 1950 og 1970 voksede Japans kolde opbevaringskapacitet med en gennemsnitlig sats på 140.000 ton om året, hvilket accelererede til 410.000 ton årligt i løbet af 1970'erne. I 1980 var den samlede kapacitet nået 7,54 millioner tons og understregede den hurtige udvikling af industrien.
Fra 2000 og fremefter gik Japans kolde kæde-logistik ind i en udviklingsfase af høj kvalitet. I henhold til Global Cold Chain Alliance nåede Japans kolde opbevaringskapacitet 39,26 millioner kubikmeter i 2020 og rangerede 10. globalt med en kapacitet pr. Indbygger på 0,339 kubikmeter. Med 95% af landbrugsprodukter, der er transporteret under køling og en ødelæggelsesfrekvens under 5%, har Japan etableret et robust koldkædesystem, der spænder fra produktion til forbrug.
Nøglefaktorer bag Japans kolde kæde -succes
Japans kolde kæde -logistik udmærker sig inden for tre nøgleområder: avanceret koldkædeteknologi, raffineret styring af koldlagring og udbredt logistikinformation.
1. Avanceret koldkædeteknologi
Koldkædelogistik er meget afhængig af banebrydende frysnings- og emballeringsteknologier:
- Transport og emballage: Japanske virksomheder bruger kølede lastbiler og isolerede køretøjer, der er skræddersyet til forskellige typer varer. Kølede lastbiler har isolerede stativer og kølesystemer for at opretholde præcise temperaturer med realtidsovervågning via onboard-optagere. Isolerede køretøjer er på den anden side kun afhængige af specielt konstruerede kroppe for at opretholde lave temperaturer uden mekanisk afkøling.
- Bæredygtig praksis: Efter 2020 vedtog Japan ammoniak og ammoniak-CO2-kølesystemer for at udfase skadelige kølemidler. Derudover bruges avancerede emballagematerialer til at forhindre skader under transport, herunder beskyttende emballage til delikate frugter som kirsebær og jordbær. Japan beskæftiger også genanvendelige containere for at øge transporteffektiviteten og reducere omkostningerne.
2. raffineret styring af koldlagring
Japans kolde opbevaringsfaciliteter er meget specialiserede, klassificeret i syv niveauer (C3 til F4) baseret på temperatur- og produktkrav. Over 85% af faciliteterne er F-niveau (-20 ° C og derunder), hvor størstedelen er F1 (-20 ° C til -10 ° C).
- Effektiv brug af plads: På grund af begrænset jordtilgængelighed er japanske køleopbevaringsfaciliteter typisk på flere niveauer med tilpassede temperaturzoner baseret på klientbehov.
- Strømlinede operationer: Automatiserede opbevarings- og hentningssystemer forbedrer effektiviteten, mens sømløs koldkædestyring sikrer ingen temperaturafbrydelser under belastning og losning.
3. logistikinformation
Japan har stærkt investeret i logistikinformation for at forbedre effektiviteten og tilsynet.
- Elektronisk dataudveksling (EDI)Systemer strømline informationsbehandling, forbedring af ordrenøjagtighed og accelererende transaktionsstrømme.
- Overvågning i realtid: Køretøjer udstyret med GPS og kommunikationsenheder giver mulighed for optimeret routing og detaljeret sporing af leverancer, hvilket sikrer høje niveauer af ansvarlighed og effektivitet.
Konklusion
Japans blomstrende præfabrikerede fødevareindustri skylder meget af sin succes for landets avancerede kolde kæde -logistik. Ved at udnytte avanceret teknologi, raffineret styringspraksis og robust informatisering har Japan udviklet et omfattende koldkædesystem. Da efterspørgslen efter klar til at spise måltider fortsætter med at vokse, tilbyder Japans ekspertise i kolde kæde værdifulde lektioner til andre markeder.
https://www.jpfood.jp/zh-cn/industry-news/2024/11/05.html
Posttid: Nov-18-2024